Aalborg Open 2011 10.-11. sep. i Bundgaardsparken
 
   
  Denne side bliver løbende opdateret med nyheder omkring turneringen.  
 

Nyheder

23-09-2011 Resultater

Med et samlet deltagerfelt på 79 spillere og intet mindre end 17000 DKK i kontante præmier, blev DM 2011 afholdt med store success. Vejret holdt sig på den gode side, masser af sol og vind på den højtliggende bane i bundgaardsparken.

Efter 3x18 huller, semi finale og finale, blev det til tre nye danmarksmestre og to forsvarende, nemlig
  • Open - Karl Johan Høj Nybo
  • Master - Martin Frederiksen
  • Grand Master - Benny Sørensen
  • AM - Troels Rene Rasmussen
  • Dame - Alette Vissing
Oven i den mest præstigefyldte titel som Danmarks Mester i Open rækken, kunne Karl Johan Høj Nybo også hente et flot gavekort på en overnatning på Hotel Scandic med hjem. Ligeledes fik AM rækken også lidt ekstra med på vejen, discimport.dk lagde nemlig 20% ekstra værdi oven i alle udstedte gavekort.

Deruodver vandt Jacob T. Jakobsen hole-in-one puljen og en sponsoreret disc fra discimport.dk, med det eneste ace der formåede at blive i kurven (der var en del andre der også var tætte på). Ligeledes sponsorerede discimport.dk discs til closest-to-the-pin på hul 9 i alle de ordinære runder.

Stewen Buch fik tildelt en fin pakke fra discbutikken.dk indeholdende taske, 3 discs, DVD, mini og en kasket, som en flidspræmie fordi at han, efter at have haft lidt strabasser på det nye ø-hul (se billeder nedenfor), alligevel gennemførte turneringen med oprejst pande.

Apropos det nye ø-hul, så endte vi også med et par opsigtsvækkende scores på netop dette hul. Uden at nævne navne kan jeg oplyse at der kom både en hul score ind på både 20 og 30 kast under semi finalen. Begge spillere tog det dog pænt og fik også "et par smil" med til at køre hjem på.

Resultaterne fra turneringen findes på PDGA og DDGU Scorekeeper.

Desuden kan der findes billeder følgende steder:
Billeder fra discen.dk
Billeder fra Simon Aagaard

Hvis der er andre der ligger inde med flere billeder, så send dem meget gerne, så linker vi til dem.

Vi vil endnu engang takke alle de frivillige som gav en hånd med at få turneringen op at køre, samt vores sponsorer. Det var ikke blevet det samme uden jer!
09-09-2011 Information inden turneringen

Så er det ved at være tid til turneringen. Der kan spilles pargolf fra kl. 14 i dag og det koster 50 per par.

Resultaterne fra turneringen kan efter runde 1 findes på PDGA.
05-09-2011 Endelig baneinformation

Den endelige baneinformation er nu klar. Vi endte med under 90 tilmeldte, så vi laver ikke 20 huller, som vi tidligere skrev at vi overvejede. Derimod bliver det almindelige hul 4 nedlagt under turneringen, mod et nyt ø hul, som findes i direkte forlængelse af hul 13. Det giver mindre ventetid i området omkring hul 3-4-5-6 og lidt mere sværhedsgrad til banen. Se siden med praktisk information for at se et billede.
25-08-2011 Præmier

Nu hvor tilmeldingen er afsluttet, så kan vi så småt begynde at gøre status. Med ca. 17.000 DKK til fordeling over de 5 oprettede rækker, så bliver der, udover DM titlerne, noget reelt at kæmpe for. Vinderen i Open rækken kan således indkassere omkring 1600 DKK.

Der er en hole-in-one pulje på minimum 530 DKK til det første ace. Alle hole-in-ones vil desuden modtage en præmie sponsoreret af Discimport.dk.

Ligeledes vil der være sponsorerede præmier til closest-to-the-pin konkurrencen, som kører begge dage i de ordinære runder.

Endelig er det også discimport.dk som står for gavekort til AM-rækkerne.



Ud over disse vil der også være præmier fra både Scandic og Discbutikken.dk, mere information omkring disse følger...
29-08-2011 Tilmeldingen er nu lukket

Så gik tiden og tilmeldingen til DM 2011 er nu lukket. Det blev til ikke mindre end 81 spillere, hvilket bliver det største felt der nogenside er samlet på Aalborg banen.
25-08-2011 Turneringslogo

23-08-2011 Tilmeldingsstatus

I skrivende stund har vi rundet 73 tilmeldinger, hvoraf langt størstedelen allerede har betalt. Det er pt. under overvejelse om vi skal indføre to ekstra huller til turneringen og vi har derfor hævet tilmeldingsgrænsen til maksimalt 100 spillere. Husk forøvrigt at sidste tilmeldings- og betalings-frist er søndag d. 28!
09-08-2011 Sponsorer, overnatning, grupper og præmier

Hjemmesiden er hermed igen blevet opdateret. I første omgang er der kommet to nye sider, den første viser vores sponsorer og den anden viser de overnatningsalternativer vi kan tilbyde. Endelig er siderne med grupperne og præmierne blevet opdateret, så de nu peger på det sted hvor DDGU Scorekeeper generer grupperne når tilmeldingen er overstået, samt de beregnede præmiepenge.
01-08-2011 Tilmeldingen til turneringen er åbnet

Der er hermed åbnet op for tilmeldingen til DM 2011. Samtidigt justerer vi lidt på banelayoutet og der kan stadig forekommer små ændringer lidt endnu.
16-07-2011 Turneringssite åbner

Så er årets site ved at blive klar til årets turnering, som denne gang også er Danmarks Mesterskab.