Aalborg Open 2011 10.-11. sep. i Bundgaardsparken
 
   
  Denne side indeholder praktisk information omkring turneringen.  
 

Kontakt

Hvis du har nogen spørgsmål eller mangler nogen information, så skriv gerne til Arne Mejlholm eller ring +45 25 36 78 67.

Tees

Open og Master spiller fra hvid tee. Resten spiller fra gul tee. I semi finalen spiller Open og Master hul 10 - 17 + X1, resten spiller 1-3, 5-9 + 18. I finalen spilles hul XL 1, XL 2, 6, 9, 11, 13, 14, 15, 16 i alle rækker.

Finale

Der spilles finale i alle rækker med mindst 4 deltagere. Det vil blive med flyvende start. Kun danske statsborgere kan deltage i finaler ellers er turneringen åben for alle. Danske statsborgere har fortrinsret ved evt. fyldt spillerfelt og udlændinge vil så komme på venteliste. En spiller som ikke er dansk statsborger, men som er bosat og har arbejds- og/eller opholdstilladelse i Danmark med en gyldighed på mindst et år, anses også som dansk statsborger i dette tilfælde.

Hole-in-one

Der vil være en hole-in-one pulje, som koster 10 kr at være med i og betales sammen med registreringen. Første hole-in-one tager hele puljen. Der vil desuden være sponsorerede præmier for alle hole-in-ones.

Closest-to-the-pin

Som det er tradition i Aalborg, så vil der også i år være CTP konkurrence på hul 9. Der vil være præmier for hver tee i hver af de ordinære runder (dvs. 2x3 præmier totalt).

Kørselsvejledning

Kørselsvejledning til banen kan findes ved at klikke på B pilen nedenfor og vælge 'Få rutevejledninger'. Ellers anbefaler vi den GPS koordinat pakke der kan findes på DDGU's baneoversigt. Vi har igen i år kunnet låne fritidsklubben der ligger i tæt anknytning til banen og det er også her der vil være turneringscentrum. Addressen hertil er Herningvej 37, bemærk dog at der er meget begrænsede parkeringsmuligheder.


Vis stort kort

Banen

Banen spilles efter normalt layout, bortset fra følgende undtagelser:

Hul 4 Vil ikke blive spillet. I stedet for vil der blive et X1 hul, som findes i forlængelse af hul 13.
Hul 7 Ny trippel mandatory for enden af trærækkerne. Markeres med banner og dropzone hvis dette misses.
Hul 11 Mandatory markeres ved dødt træ på højresiden, dvs. man skal følge fairway ned til kurven
Hul 13 OB på og til venstre for stien.


Derudover følger OB de lokale regler der findes for banen.

I finalen findes der 2 nye huller: XL 1 og XL 2. XL 1 går fra tee på normal hul 2 til kurven på hul 4. XL 2 går fra tee på hul 5 til kurven på hul 1.
Beskrivelse af banen findes på Aalborg Dinosaurs hjemmesiden og Bundgaardsparkens hjemmeside.

Nye huller

Nedenfor finder i det nye hul til de ordinære runder og de to forlængede huller til finalen.

Hul X1. Ø hul, hvor man skal ramme indenfor halvcirklen. Man har mulighed for at spille kort frem til trægrænsen og derefter videre til øen, eller kaste direkte derned. Ved OB kastes der fra sidste leje og der noteres et strafkast. Hullet er ca. 65 meter langt og øen er ca. 15 meter i diameter.

Hul XL1 og XL2. Ingen ekstra OB, normale regler gælder, dvs. primært stierne.